Pet the Camel

Spilletid: Lørdag 03.08.19 kl. 15:00-16:00

Pet The Camel (tidl. Midlands) spiller disco-funk-pop– eller de spiller i hvert fald pop! Vel at bemærke, den slags catchy popmusik, som er helt umulig at sidde stille til.
 
Pet The Camel er flere gange blevet beskrevet som en blanding af det nyere Daft Punk og det ældre Maroon 5 – tilsat en smule Bruno Mars og et stænk af Lukas Graham
Pet The Camel er i fuld gang med at færdiggøre deres debutalbum.

Pet The Camel er et af de 6 bands, der er udvalgt til MUD-Music `18/`19. MudMusic er et 1. årig talentudviklingsprogram, som opkvalificerer det fynske vækstlag på den rytmiske musikscene. Projektet er et samarbejde mellem de to fynske spillesteder Kansas City og Musikhuset Posten.
 
Pet The Camel har en del større og mindre koncerter bag sig. De har bl.a. spillet på Posten Live - Odense, Kansas City – Odense, Konfus – Esbjerg og SPOT 2019.
Derudover har de været support for The Sandmen flere gange og for Saga i Amager Bio (2016), sidstnævnte koncert blev anmeldt i GAFFA af Rasmus Heide:

"Opvarmningen stod fynske Midlands (Pet The Camel) for, og de lød superskarpe og opsatte.
Med en medrivende energi og en knivskarp lyd, hvor alt sad lige hvor det skulle, gav de Bioen en god halv times iørefaldende og kompetent poprock ….Får man tjansen foran et udsolgt Amager Bio, så er det god stil at tage alle sine bedste kvaliteter med, og sådan lød Midlands (Pet The Camel).
En dejlig tæt rytmegruppe bar det sammenspillede orkester solidt fremad, og forsangeren holdt os godt i hånden hele vejen. Tak for det og kom snart tilbage."
 
Pet The Camel:
Christian Lohmann:    .      Vokal, keyboard
Michael Wænnerstrøm:     Guitar, kor 
Martin Sort:                        Bas, kor
Michael Nielsen:            .   Trommer
 
 
Pet the Camel